Bagom Frøken Biting

Jeg fik mine første bi-familie i 2018. Bare en enkelt familie. De ankom en tidlig tirsdag morgen i maj. Og en hel masse rystede på hovedet af mig, fordi hvad ville jeg have bier for? Er det ikke en gammelmandshobby? Til de undrende kan jeg fortælle, at jeg er født i det gyldne år 1992, og så er jeg frøken.

Jeg blev hurtig klar over, at jeg måtte gøre tingene på min egen måde. Selvom jeg i det daglige følger de generelle guidelines, så køber jeg ikke ind i alle ideer og vil for eksempel ikke have mine bier skal bo i ludbehandlede flamingokasser eller stopfodres med raffineret sukker fra den anden side af jordkloden. Jeg tror på en mere naturlig tilgang til biavl, i stedet for kun at se bi-familier som landbrugsdyr med høj effektivt og stort udbytte.

Frøken Biting er en blog som er vokset ud af min endeløse søgen på inspiration til alt mellem opskrifter med bivoks til praktisk viden om kunsten at flytte tavler. I alt hvad jeg gør, har jeg en insisteren på at finde den mest naturlige og minimalistiske måde at holde bier på.

Frøken Trine

Skriv et svar