Et Bivokslærred eller Bee’s wrap, er et godt lille projekt på en regnvejrsdag. Det griser ikke synderligt og kræver kun relativt simple redskaber, som du med garanti allerede har hjemme i dit køkken. Der kan siges rigtige mange gode ting om bivokslærreder: Genanvendelige, miljøvenlige, zero-waste, non-toxic. Nogen vil måske også bare kalde det “klimatosse” ting.
Hele ideen med et bee’s wrap er, at bivoksen hverken er 100% vand- eller lufttæt, og dermed kan maden ligesom “ånde” i indpakningen, og på den måde holde sig frisk lidt længere. Man siger at sådan et bivokslærred holder i ca. 1 års tid, og skal rengøres at ved skylle det i lunket vand med en lille smule sæbe.
Det findes forskellige metoder til at lave bivokslærreder: i oven, med et strygejern eller ved at dyppe et stykke stof i flydende bivoks. Jeg synes det giver det absolut bedste resultat at dyppe stoffet i bivoks blandet med lidt kokosolie. Og det er den metode jeg foretrækker at bruge.
Det skal du vide inden du går i gang:
Bivoks er brandfarligt. Når det når en temperatur på 250-270 grader celsius, vil det være let antændeligt. Dog er det ikke noget at være bange for! Bivoks smelter allerede ved 60-65 grader og du behøver kun at det er smeltet, for at kunne røre det sammen med kokosolie til en jævn masse inden du dypper dine bomuldstykker i bivoksmassen.
Det skal du bruge:
- Bivoks
- Kokosolie
- Bomuldsstof – husk det får et gulligt skær pga. bivoksen.
Der skal 4 dele bivoks til 1 del kokosolie – f.eks 40g bivoks og 10g kokosolie. Den mindste mængde, du kan få det til at fungere med er 80g bivoks og 20g kokosolie – det er nok til at lave et stort og mellem stykke bivokslærred (se længere nede). Hvis der bliver lidt i overskud, kan du støbe det til en klods, og gemme det til en anden gang.
- Saks + evt. målebånd
- Gryde + ske/ mad-pincet
- Tøjbølje
- 2 Tøjklemmer
- Et par aviser el.lign. som underlag
Størrelser:
Det gode ved DIY projekter er, du selv bestemmer. Du kan lave kvadratiske, som jeg, men det står dig også frit for at lave bivokslærrederne runde eller hvad du lige har lyst til. Dog kan det indimellem være svært lige at finde ud hvad der fungerer bedst. Mine favorit størrelse er:
- Small: 20x20cm: God til snacks, en halv advokado eller citron.
- Medium: 27x27cm: Madpakkestørrelsen, som passer til at pakke en sandwich ind eller til lægge over en skål.
- Large: 35x35cm: Passer godt til at pakke resterne af et kålhoved eller en melon ind i.
Sådan gør du:
- Klip bomuldstoffet ud i den størrelse du ønsker.
- Smelt langtsomt bivoks og kokosolie i en gryde ved svag varme, til en jævn masse.
- Dyp stoffet i bivoksmassen.
- Hæng det dyppede bomuldsklæde til tørre på bøjlen med 2 klemmer i ca. 5 min. Det vil højest sandsynligt dryppe lidt, så læg avispapir under som underlag.
- Dit bee’s wrap er nu færdigt 🙂
Rengøring:
- Den overskydende bivoks-kokosolie blanding:
- Du kan støbe resten til en klods og opbevare den, til du skal bruge det igen: Hæld den flydende bivoks-kokosolie blanding i en form og lad det størkne. Du kan bruge et gammelt yoghurtbæger eller en muffinform af silikone.
- Ønsker du at kassere det, så støbt det først til en klods og smid det i skraldespanden. Hælder du det direkte i afløbet, stopper det med det samme.
- Gryden: Mens gryden stadig er varm, så tør den af med et stykke køkkenrulle, for at opsamle de sidste rester af bivoks-kokosolie blandingen. Derefter kan den vaskes op på almindeligvis.
- Tøjbøjle + Tøjklemmer: Skulle der være kommet lidt bivoks på bølgen eller klemmerne, forsøg først om det kan skrabes af. Den sidste rest kan smeltes af ved at hælde kogende vand fra en elkedel udover.


