Imens jeg rejste rundt i Australien, stødte jeg flere gang ind i bogen ”Backyard Bees – A guide for the beginner beekeeper” af Doug Purdie. En bog spækket med pæne billeder og hvor første sætning af bagside teksten er ”Just about anyone can keep bees.”
Biavl var helt nyt for mig, men tanken om at holde bier havde eksisteret i et stykke tid, da det passede super godt ind i selvforsyningsprojektet derhjemme. Jeg mødte et par enkelte biavlere undervejs på min tur rundt i Australien, forelskede mig i smagen af honning is og alle de naturlige egenskaber honning indeholder. På en af mine sidste dag, købte jeg bogen, fik stoppet den ned i min overfyldte rygsæk og var helt hooked på at få bier, når jeg kom hjem.
Bierne ankom en tidlig tirsdag morgen. Der var tjek på det hele: Udflyvningssprækken vendte mod syd, stadet stod i vatter, der var sol, der var læ, røgpusteren ankom sammen med bierne og resten af mit basisudstyr havde jeg fået anskaffet mig. Og så var der højspændingsmasterne. De skar tværs henover hele ejendommen, og lige henover der hvor bierne skulle bo. Og det kan man ikke! Sådan gør man absolut ikke! Så jeg trippede rundt hele morgenen, og var skide nervøs for at han ikke ville sætte bierne over i mit stade. Men det lykkedes. Under store protester og modvillighed fik jeg overtalt ham til flytte bierne over og tage det tomme magasin med sig hjem.
Da jeg er lidt økologisk i min tilgang til dyrehold og fødevarer, er jeg heller ikke udpræget fan af plastik og sprøjtegift. Jeg mødte op på bi-skolen 3 gange, og så følte jeg mig lidt (meget) kvalt i gamle mænd, fastlåste ideer og insisteren på at gøre biavl til en kompleks kunstart. Jeg har ikke lyst at have mine bier i flamingokasser eller give dem ikke-godkendte syrer som varroa-bekæmpelse ud fra standpunktet ”nogen skal jo være banditterne”. Derudover er jeg også lettere frustreret over alt det udstyr, som åbenbart er uundværligt for at kunne holde bier på ”forsvarlig vis”. Men altså, man kan ikke sige at jeg ikke blev advaret: en af de første gange, da jeg snakker med underviseren på bi-kursuset får jeg klart af vide at ”hvis du kun vil bruge et par tusind, så lad vær!”.
Så om biavl i Danmark kan jeg indtil nu konkludere: Det er et lukket selskab, det er større udstyrsstykke… Problemer, problemer, problemer!
I al den tid jeg har brugt på at google rundt, har jeg også set ret mange YouTube videoer, lavet af helt almindelige mennesker som bare holder bier for sjov og for honningens skyld – lige præcis det jeg gerne vil. Så nu er planen at blive ”en halv-studeret røver” ligesom Hendes Majestat Dronningen og dele ud af min viden lige her 😉
