Det første, der skal være styr på er biernes bolig. Sådan et bistade indeholder flere elementer: selve stadet, magasiner, rammer, dronningegitter og indskudsbakke. Derudover findes der et par andre ”gadgets” som er lidt mere nice-to-have end need-to-have, som f.eks. en bi-tømmer (plastikdims som placeres mellem honningmagasin og yngelleje dagen inden honninghøst, for at tømme bierne ud af honningmagasinerne).
Bistadet:
Starter vi udefra og ind er det første selve bistadet. Og her er der et par forskellige muligheder. Fælles er, at bierne højest sandsynlig er ligeglade, så valget skal udelukkende baseres på dine egne præferencer:
- Trugstadet: Den gode gamle klassiske forestilling om et bistade. Det er dansk landidyl, der vil noget. Det er et godt stabilt stade som ikke vælter i stormvejr. Dog skal du også selv gøre en indsats for at flytte det. For dem dårlig ryg, giver trugstadet ikke en speciel god arbejdsstilling.
- Opstablingsstade: Dette er en mere fleksibel løsning. Lidt a la legoklodser. Der skal på hvert stade være en top og en bund og et par magasiner, men de kan flyttes rundt som man ønsker det. Det er nemmere at købe lidt af gangen.
I begge stade typer er der typisk 4 magasiner – på et opstablingsstade kan der dog være flere, men beregn 4 som en start.
Rammer:
Det kan føles som lidt af jungle til at starte med. Hvad betyder hvad? Og hvad er forskellen? I Danmark er de mest udbredte størrelser ’12*10’ og ’Lavnormal’. Fordelen ved at vælge en af de mest udbredte størrelse, er, at det er nemmere at flytte bierne fra det ene til det andet stade, f.eks. hvis man bliver nødt til at købe en ny familie. Derudover så bliver større rammer også tungere, når de bliver fyldt med honning, så derfor kan det være en fordel at vælge nogle lidt mindre rammer.
Når man har valgt rammestørrelse, så holder man sig til den samme størrelse. Det skulle være noget rod at have et stade med den ene størrelse rammer og 2 stader med en anden størrelse.
Dronningegitter:
Det er et gitter med det formål at holde dronningen i bundet af stadet, så man ikke får yngel ind i mellem honningen. Det er lidt en smagssags om man vil bruge det eller ej, og mange biavlere har stærke holdningerne til emnet.
Indskudsbakke:
Det er bakken som indsættes i bunden af stadet, til at hjælpe med at bestemme varroatrykket i bifamilien. Det er typisk en hvid bakke, hvor de små sorte snylter nemt kan tælles, og man derpå bedre kan tilpasse sin varroa bekæmpelsesstrategi.
Andet bi-udstyr:
Når der er kommet styr på bi-boligen, er det næste værktøjet. Her findes som bekendt en del forskelligt, men det absolutte minimum, som en hver biavler bruger til det ugentlige eftersyn er følgende:
- Røgpuster: Det ligger lidt i navnet, den puster røg ud, som får bierne til at tro at der er skovbrand og skynde sig at fylde deres honningmaver og det bliver de dovne og dvaske af. Man kan bruge gamle æggebakker som brændsel.
- Stadekniv: Ret beset en håndforlænger, man bruger den til at løsne tavlerne fra hinanden, når bierne har klistret dem sammen med propolis, eller til at kradse lidt med, men den kan og bruge til at skubbe en bi i bagdelen med.
- Bibørste: Yderst praktisk til at hjælpe de sidste bier af rammen, når der skal høstes. Eller til lige at få dem væk, så de ikke bliver klemt mellem rammerne og dækbrædderne (selvom det ikke er helt uundgåeligt).
Det personlige udstyr:
Det der med at håndtere bier i shorts, t-shirt og klipklapper, det er for de udvalgte. Vi andre dødelige må have lidt mere tøj på:
- Bidragt: Det mest væsentlige for mig er at få dækket mit hoved. Jeg bryder mig absolut ikke om at blive stukket i ansigtet eller på halsen. Om man vil helgrader sig med en fuldragt eller om en bi jakke det er en individuel vurdering.
- Handsker: Jeg har oftest handsker på – et par flotte lilla gummihandsker. I starten var det så som så med de handsker, men efter flere stik i fingrene, så er det efterhånden blevet en fast del.
- Sko: Gummistøver! Eller lignende. Det bare om at bierne ikke skal kunne kravle ind i buksebenene. Jeg tager strømperne uden om bukserne og derefter snører jeg mine mine gamle ankel staldstøvler godt til.
Det her er det allermest basale udstyr, som jeg brugte til at håndtere mine bier med det første år. Dog vil der med tiden sandsynligvis blive brug for at tilføje et par stykker mere. F.eks. når rammer skal have nye vokstavler på skal man også bruge en tråd-strammer og noget til at lodde bivokstavlerne fast på rammerne med.
Hvor køber jeg bi-udstryr?
I starten havde jeg lidt svært ved at gennemskue hvor jeg skulle købe hvad i forhold til mærker, kvalitet og priser. Og ikke mindst hvor forhandlerende var – de bor jo ikke ligefrem på gågaden.
En god start kan være at finde den lokale bibutik, bare fordi det kan være rart at føle på værktøjet, så man ved hvad det handler om. Antallet af fysiske butikker er dog ikke overvældende, så det kræver måske en lille køretur. Men har de fleste butikker også en webshop, så det er muligt at orientere sig i forhold til priser. I forhold til kvalitet og mærker, har jeg lidt en ide om, at der ikke findes super mange producenter af biavlsudstyr, så det er lidt det samme over hele linjen.
