I dag d. 12 juli, er det præcis et år siden, at jeg fandt mod til at sælge ud af al min honning. Jeg var vildt bange for, at den ikke var god nok, ikke rørt rigtigt, havde en al for høj vandprocent og mest af alt: at der ikke var nogen, som ville købe den.
Jeg startede med at give et par glas væk til bekendte – det kunne der jo ikke ske noget ved, vel? Men som sommeren skred frem og da honningglassene hobede sig op, var jeg nødt til at få afsat størstedelen af det, ellers ville jeg drukne i honning.
Min frygt for at min honning ikke skulle være god nok til at sælge, voksede ud af alle de løftede pegefingere fra erfarne biavler:
“Husk nu, det er FØDEVARE, vi har med at gøre”, “Renlighed! Husk det nu.”, “Vandprocenten må max, MAX være 18%”, “Husk det skal kunne spores tilbage til dig, hvis nu der er noget galt med det – honning er jo en fødevare”, “Husk Branchekoden for honningproduktion” “Honningsalg skal indberettes til skat”.
Havde jeg husket alle de ting, mens jeg havde høstet og rørt? Havde jeg været pertentlig nok? Det var jeg ikke helt sikker på. Ja, jeg havde bestemt tænkt over hygiejnen og jeg havde høstet om morgenen hvor vandprocenten skulle være lavest. Men det var jo ikke foregået med gummihandsker, skåneærmer og store mængder håndsprit.
Efter mange overvejelser og kraftige opfordringer, satte jeg til sidst en stol ud til vejen med et skilt på og 2 glas honning. Det kunne jo ikke gå være end galt. De kunne jo altid komme tilbage med honningen, hvis den ikke var i orden, adressen var jo på etiketten. Men det skete aldrig. I stedet lærte jeg følgende 6 ting:
- Honningkøbere er ærlige folk. Af frygt for at nogen skulle tro at min lille vejbod var en tag-selv-bod med gratis “smagsprøver”, satte jeg kun 2-3 glas frem af gangen, og holdt løbende skarpt øje med den, når jeg var hjemme. Til min glædelige overraskelse var der ikke en eneste, som glemte at betale.
- En vejbod i fuld sol er ikke en vanvittig god ide. Det generelle råd er, at honning skal opbevares tørt og kølig, og uden direkte sollys. Det gælder også, mens det står til salg i din (vej)bod.
- Flydende honning er et hit. Jeg solgte det helt nyslyngede honning som flydende. Det gik som varmt brød. Der var klart en større efterspørgsel end det, jeg kunne levere.
- Håndskrevne etiketter er ikke vejen frem. Jeg spurgte på fb hvad der skulle stå på etiketterne, så jeg var sikker på at følge reglerne. Og så gik jeg ellers igang med at skrive dem i hånden. Jeg lavede kun 10 stk. af gangen. Dels fordi jeg blev træt i hånden efter 10 fuldt skrevne honningetiketter, men også fordi jeg ikke helt troede på at jeg kunne sælge mere end det. Dog har håndskrevende etikker den bagside at de ikke er modstandsdygtige overfor regn, og det er heller ikke en helt accepteret metode, har jeg siden fundet ud af.
- Dit honning skal nok blive solgt. Alt sammen. Når først din nye bod er blevet opdaget, så triller salget lige så stille afsted. Jeg satte min frem en torsdag, og søndag blev det første glas solgt. Du skal ikke forvente at det bliver revet væk, men det ruller stille og roligt. Så selvom du ikke har solgt det hele inden sommeren er slut, er der absolut ikke nogen grund til panik.
- Skat skal kun betales af overskuddet, og Moms har en petitessegrænse. Sælger du honning for mindre end 50.000 om året kaldes det stalddørssalg. Og stalddørssalg skal der ikke betales moms af. Skat er der derimod lidt blandede holdninger til blandt biavlere, men generelt er det af overskuddet, der skal betales Skat. Mit regnskab gik som bekendt i minus. Så hverken skat eller moms var et issue.
Mit honningsalg gik over al forventning. Alle mine bekymringer blev gjort til skamme. Alt honning blev solgt, og med bestillinger til den nye sæson i år. Og vigtigst af alt: Ingen klager. Ingen som kom tilbage med honningen, eller synes at den ikke var rørt ordentligt eller at den var begyndt at gære på grund af få højt vand indhold.
Det eneste jeg kan sige er: Kast dig ud i det. Det skal nok blive rigtigt fint altsammen 🙂
