Som tidligere konstateret, så kan man nemt – meget nemt – høste mere honning end man selv kan bruge. Så kan man selvfølgelig give det væk som gaver af forskellige arter, men mange vælger også at sælger det i en vejbod. Et eksempel kunne være Bigården mellem Hav&Hedes fine lille honningbod i et gammelt trugstade med dannebrog vejende i baggrunden.
Der er forskellige ting, som påvirker en vejbod. Man kan selvfølge skabe opmærksomhed ved at dele det på facebook, men der er også andre ting, som du evt. kan overveje:
Blafferteorien
Hvis du har prøvet at tomle fra et sted til et andet – eller at tage nogen med, så gælder der et par simple regler. De kan også anvendes i forbindelse med din honningbod:
- Jo hurtigere bilerne kører, jo mindre tid har de til at beslutte sig for at stoppe (og handle i din honningbod).
- Der skal være et sted en bilist kan holde ind til siden, uden at påvirke den øvrige trafik, ellers er det kun de aller færeste som stopper.
- Du skal være synlig – og gerne med et skilt eller flag som kan fange bilisternes opmærksomhed (på en postiv måde).
Følelsen af ikke at være alene
Det er måske lidt en af mine lommeteorier. Men. Din honningbod skal stå så den kan ses fra dit hus. Det skal altså være sådan at honningkøberne kan stå og se på dit hus, og vide, at det er nogens hjem og nogens tid og kærlighed der er lagt i det honning, der bliver solgt. Selvom det kan virker fristende at sætte et skilt op med videoovervågning, så kan flertallet i dag, også lave en swipe bevægelse uden at ramme skærmen.
Istedet kan man anvende lidt samme tilgang som Anne Glad, da hun for nogle år siden testede nudging på Københavns Hovedbanegård. Her forsøgte hun, at få folk til at lade være med at tisse i elevatoren ved at sætte et kæmpe klistermærke op, inde i elevatoren af en nogle personer med kæmpe øjne. Ideen var, at elevatorbrugerne ikke skulle føle sig alene derinde og dermed blive fristet til at lade vandet.
På samme måde handler det om, at dine honningkunder ikke skal føle sig fristet til det der kaldes “umoralsk adfærd” i nudgingens verden. De skal ikke føle sig alene og dermed tage din honning med uden at betale.
Risikovillighed
Som med mange andre ting, skal man ikke sætte mere på spil end man er klar til at miste. Derfor sætter jeg heller ikke flere honning glas frem end jeg er klar til at miste. Laver du den slags 3 glas xx kr. tilbud skal der selfølgelig være 3 glas man kan købe. Men ellers har mit udgangspunkt ofte været 2 glas – max max 3, fordi jeg som ny og lille honningproducent har en lille risikovillighed.
Synlighed
Direkte fra min blafferteori, så skal din vejbod være synlig. Fysisk synlig. Ellers er der ingen som opdager den. Står den ikke ud til en vej, eller så den kan ses fra vejen, så skal der skilt op. Endnu bedre effekt kan et flag have; det levende, det bevæger sig i vinden, det er en uventet farve i landskabet. Et flag vil derfor helt naturligt fange en bilists opmærksomhed.
Sælger du honning i vinter-halvåret kan en lyskæde være fremragende at sætte på din vejbod, til at blive set i mørket.
Giv dine honningkøbere en hilsen med
Udover at lave en lille note med prisen på din honning, kan du også give dine honningkøbere en lille hilsen med. Jeg synes det giver en lidt hyggelig stemning. Det behøver ikke at være noget vildt. F.eks bare “Tak, for din ærlighed” eller “May your day “bee” filled with sweetness”. Der findes en del ordspil på engelsk, hvor “honey” kan have en dobbelt betydning og “be” udtales som “bee”.
Det her er mine ideer om en god honningbod, og som har givet mig positive oplevelser med at sælge honning. Med nogle af de andre biavlere med egen vejbod, som jeg kender, har flere sagt at det afgørende er, at boden er tæt på huset.




Hej Trine
Jeg elsker din “blaffer-teori”. Jeg er overbevidst om at den holder vand.
Teorien om nudging, havde jeg slet ikke overvejet, men jeg tror at du har en pointe der.
Tak for gode tips og fantastisk stemning her på bloggen 😃
Solskins Hilsner Lottie
Hej Lottie,
Tusind tak for din søde kommentar – hvor er jeg glad for, at du synes mine teorier/lommefilosofiske ideer er interessante (og holder vand). Og ikke mindst, at du kan li’ stemning her i mit lille hjørne af the World Wide Web 😀
Har du oplevet nogle udforinger, med at folk tror en vejbod er gratis smagsprøver?
KH Trine, Frøkenen